Et godt portrætfoto fanger din personlighed og glimtet i øjet på et splitsekund. Det når ind til kernen i dig og fortæller hvem du er og hvad du kan. Uanset om du skal bruge et godt profilbillede til dit cv eller Linked In, et godt portræt til din hjemmeside eller blot et godt portræt af dig fordi du fortjener det, så er her et par gode råd i forhold til at få taget gode professionelle portrætbilleder.
Hvorfor er det vigtigt med et professionelt portræt?
Du er selv meget professionel i dit arbejde og din ekspertise, derfor er det også yderst vigtig at din personlighed og hvem du er bliver afspejlet i et professionelt portræt. Det understøtter din egen professionalisme, du fremstår mere troværdig og nærværende overfor dine kunder, en kommende arbejdsgiver og på de sociale medier. Det er vigtigt at portrættet afspejler og ligner dig, at portrættet får en professionel ærlig retouchering, og ikke et hurtigt instagram filter. Dit portræt skal afspejle det rigtige dig og den person man vil møde i den virkelige verden.
Her er 5 tips til en vellykket portrætfotografering
1.Research efter en god professionel portrætfotograf. Check deres hjemmeside og portrætgalleri, overvej hvilken portrætstil du godt kan lide og i hvilken sammenhæng du skal bruge billederne. Er du til et moderne portræt på location / i miljø eller mere til et klassisk sort/hvidt studie portræt? Ikke to fotografere har samme billedstil og ikke to mennesker har nødvendigvis samme billedsmag.
2.Kontakt fotografen. Fornem om der er god kemi og forventningsafstem billedstil og fotografering. Lav en booking.
3.Dine forberedelser inden fotograferingen. Overvej dit tøjvalg. Vælg en påklædning du føler dig godt tilpas i, og som du normalt vil have på. Medbring evt. forskellige set så I sammen kan vælge det rigtig outfit i forhold til billedstil og baggrund. En god tommelfingerregel er dog at undgå tøj med småt mønster, smalle striber og store logoer. Er du blevet lidt for langhåret, er en tur forbi frisøren en god idé. Hvis du er kvinde anbefales det at lægge en god foundation og enkel make-up, alt efter hvad du normalt bruger. En professionel make-up artist kan anbefales, du kan som regel booke en make-up artist via fotografen.
4.Under selve fotograferingen. Det vigtigt at du føler dig godt tilpas, og har en god dialog med fotografen omkring de billeder du ønsker. Stol på fotografen og bed evt. om at se lidt previews på kameraet / computeren, så du er sikker på at I får fotograferet de portrætter du ønsker.
5.Slap af og vær dig selv. Nyd fotograferingen og stol på, at en dygtig professionel fotograf er i stand til at fange det helt rigtige portræt af dig i et splitsekund.
Skal jeg fotografere dit næste portræt?
Selvfølgelig skal jeg det!
Min absolutte fornemste opgave som professionel portrætfotograf er at få dig til at slappe af foran kameraet og fange din personlighed i et øjeblik. Jeg foretrækker ofte at fotografere mine portrætter på en egnet location fremfor i et studie, da den rigtige location både skaber dynamik og understreger din personlighed, og det uanset om du skal bruge portrættet til din hjemmeside, dit cv eller noget helt tredje.
Kontakt mig allerede i dag på tlf: 40822865, og lad os få en snak om hvordan du gerne vil have lavet dit nye profilbillede.
Du kan også sende en mail på mail@idaschmidt.dk, og jeg svare så snart jeg kan.
Læs og se mere om hvordan en portrætfotografering foregår hos mig, samt blive inspireret af nogle af mine portrætter HER >